Arrangementer

Klædt på til Badehotellet

Hr. Weyse, grosserer Madsen og tobaksfabrikant Otto Frigh – kan du se dem for dig?

  • Og hvad med Alice, Helene og Therese?
  • Molly, Fie, Otilia og Edith?
    Intet er overladt til tilfældighederne, når kostumedesigner Margrethe Rasmussen, klæder
    skuespillerne på til optagelserne på Badehotellet.
    Indgående research på den historiske tid, modetendenser og forståelse for rollernes egne og indbyrdes forhold er bare første led i en hel kæde af processer, der skydes i gang, før kostumerne kommer på, og skuespillerne står klar til optagelse.
    Processen og hvordan Margrethe Rasmussen har udtænkt, skabt og klædt alle Badehotelles karakterer på, er omdrejningspunktet i foredraget.
    Margrethe viser undervejs billeder fra seriens første oplæg i 2012 til allersidste optagelse i 2023.
    Billederne tager dig med på rejser til udlandet, på kostumelagre, på systuen, bag scenen og på selve optagelserne.
    Der gemmer sig detaljer i – og under – kostumerne, der ikke bemærkes, når først Badehotellet ruller over skærmen. Margrethe løfter lidt af sløret for, hvad det kunne være, og så medbringer hun særligt udvalgte kostumer, som det også vil være muligt at se helt tæt på i foredragets pause.
    Så kom og bliv klogere på, hvordan man bliver klædt på til Badehotellet og ikke mindst, hvorfor du kan se dem for dig… Hr. Weyse, grosserer Madsen og alle de andre skattede karakterer fra Badehotellet

Arrangementet er kun for medlemmer – er du ikke allerede medlem, kan du hurtigt blive det ved at indbetale 200,- til MobilePay 103640

Du kan købe billet til Klædt på til Badehotellet her – pris kun 75,- pr. stk.

Kommende arrangementer

Det er let at blive medlem

Det eneste du skal gøre, er at indbetale 200,00 kr. pr. medlem, som dækker for et personligt medlemskab i et år. For foreninger  og virksomheder er beløbet også kun 200,00 kr. årligt.

Vi har gjort det endnu lettere at blive medlem.
Scan koden herunder med din mobil og betal med MobilePay – det eneste du skal skrive på, er din e-mail – som du skriver som besked

Kategorier

Nyheds arkiv