|
|
|
|
|
Den 20. februar blev der afholdt generalforsamling på Liselund, hvor ca. 45 medlemmer var med til at gøre generalforsamlingen til en god begivenhed. Der blev debatteret, årsberetning afgivet og valgt nye folk i bestyrelsen. Du kan se det hele i referatet her. Vi har efterfølgende konstitueret os med Henrik Winthereik Mathorn som ny formand og Bo Otterstrøm som ny sekretær. Svend Rasmussen fortsætter som foreningens kasserer.
|
|
|
Vi har haft flere succeser siden sidste nyhedsbrev med bl.a. Aarhus Universitets åbne foredrag. Det første i en række, hvor det næste foregår tirsdag d. 11. marts og igen tirsdag d. 25. marts. Det er utroligt spændende og lærerigt, så vi kan kun anbefale at være med på Liselund til disse aftener. Indtil videre har det kunnet lade sig gøre uden tilmelding, men på sigt vil det nok være hensigtsmæssigt med tilmelding, så vi ved hvor mange der kommer. Disse arrangementer er gratis og der kan købes kaffe, øl, vand og vin til særdeles favorable priser.
|
|
Igen til april har vi flere spændende ting på tapetet, noget er allerede lagt i kalenderen og mere følger – tag gerne et kig i kalenderen for at se, om der er noget der kan friste dig, f.eks. påskeølsmagning, Intimkoncert eller måske et foredrag om forskning i mini-hjernemodeller eller….
|
|
|
|
|
|
Nu skal vi snart i gang med de næste projekter. Vores lokale FDF har fået bevilget penge til et skur i Æblehaven, hvor der bliver plads til haveredskaber, brænde til brændehytten m.m. Det glæder vi os til! Vi har indtil nu fået bevilget 140.000 kr. til renovering af første sal på Liselund og afventer om ikke der skulle komme noget mere, så vi kan få den helt rigtige og planlagte renovering sat i gang.
|
Mandag eftermiddag kl. 16-18 og tirsdag formiddag kl. 10-12 er der åbent hus på Liselund, hvor alle er velkomne til at kigge ind til en kop kaffe og en hyggestund. Disse åbne dage vil senere blive forbeholdt medlemmer, men indtil videre er man meget velkommen til at invitere venner, naboer og andre med – det kunne jo være at de også blev så begejstrede for vores skønne omgivelser at også de bliver medlemmer for kun 200,- kr. årligt.
|
Vi begynder at få lejet lokalerne ud, men savner stadig at foreninger i Ganløse og omegn vil booke sig ind. Hvad skal vi gøre for at få foreningerne med i vores fællesskab? Her vil vi meget gerne have input fra jer, som allerede er medlem…. Tjek gerne vores kalender for både at følge med i, hvad der sker og også for at se, om ikke der skulle være plads til jeres næste arrangement.
|
|
Umiddelbart efter generalforsamlingen den 20. februar udsendte vi fakturaer for kontingent til Liselund Ganløse Foreningshus 2025 med betalingsfrist den 14. marts 2025. Vi har allerede fået mange indbetalinger og glæder os over den fortsat store støtte der er til Liselund. Kender du nogen, som endnu ikke er medlem, må du meget gerne give vores MobilePay 103640 så også de kan blive medlem for kun 200,- årligt. Medlemskab er personligt.
|
|
|
Det var alt for nu - Husk at Liselund er skabt for at skabe og vedligeholde fællesskaber i Ganløse og omegn. Vi glæder os til at se dig og alle andre medlemmer som brugere af huset, haverne og bålhytten.
|
|
|
|
|