|
|
Foråret er kommet til Liselund
|
Vi byder velkommen til marts måneds nyhedsbrev fra Liselund. Her får du helt som vanligt en opdatering på kommende arrangementer og relevante nyheder, der kan være interessante for dig. Læs med, og hold dig opdateret om alt det spændende, der sker på Liselund.
|
Som altid holder vi åbent hus alle mandage klokken 16-18, hvor alle er velkomne til at kigge ind på Liselund. Vi byder gerne på en kop kaffe og en god snak.
|
|
Har du lyst til at lave et offentligt arrangement?
|
Så hjælper vi i bestyrelsen meget gerne med alle de praktiske detaljer. Offentlige arrangementer kan være gratis eller det kan være arrangementer, hvor der er deltagerbetaling. Vi har systemer med tilmelding, som vi meget gerne stiller til rådighed. Kontakt os gerne for mere information.
|
|
Du er velkommen til at booke Liselund
|
Tjek vores kalender på hjemmesiden og find lige præcis den ledige dato, hvor du kan holde et privat eller et offentligt arrangement på Liselund.
|
|
Skal du holde rund fødselsdag, konfirmation, bryllupsfest, jubilæum eller har du en helt anden begivenhed du ønsker at holde på Liselund, ja så kan vi tilbyde plads op til 50 personer med alt i porcelæn, bestik og glas.
|
|
|
|
|
|
|
|
Herunder finder du lidt information om vores kommende arrangementer. Husk at tjekke kalenderen, både for arrangementer og hvis du ønsker at leje Liselund.
|
|
|
|
Første torsdag i hver måned kl. 10-14. Tilmelding senest 1 uge før via et af disse links: 5. marts - 2. april prisen er kr. 35,00 pr. gang inkl. billetgebyr
|
De første par gange, vil det være blomster i crepepapir. Medbring en lille saks. Når vejret bliver lidt varmere, kan vi lave græskar, paddehatte, eller fade af store grønne blade i crepepapir. Agnete vil vise dig/jer hvordan.
|
|
Torsdag d. 5. marts kl. 10:00 - 14:00 og igen Torsdag d. 2. april kl. 10:00 - 14:00
|
Det sker i Krea-rummet på førstesalen på Liselund.
|
|
|
|
|
|
Torsdag d. 19. marts kl. 19:00
|
|
Indkaldelse til generalforsamlingen er udsendt til alle kendte mailadresser d. 24. februar 2026
|
|
|
|
|
Søndag d. 22. marts kl. 15:00 - 16:00
|
Fællessang på Liselund – kom og syng med.
|
|
Har du forslag til en sang fra Højskolesangbogen? Så send en mail til os på info@foreningshus.dk
|
|
|
|
|
Fredag d. 27. marts kl. 18:00 - 21:00
|
Fællesspisning på Liselund. Denne gang med Indisk mad og efterfølgende et arrangement med film og foredrag af Hans Ole Larsen.
|
|
En film om en Ekspedition til Indisk Himalaya og de religioner vi mødte.
|
Det er selvfølgelig en amatør rejsefilm om vores tur med Viktors Farmor til Indisk Himalaya. En fantastisk barsk og smuk natur, men der er også meget indisk historie, fortællinger om hinduistiske, buddhistiske, og tibetansk buddhistiske helligdomme og religion.
|
|
Billetter sælges efter først til mølle princippet.
|
|
|
|
|
I februar måned har vi oplevet mange gode arrangementer på Liselund. Her et par eksempler:
|
Vi havde en god boligaften, hvor der blev fortalt om køb og salg af boliger og om, hvordan prisniveauet er vokset specielt gennem det seneste års tid. Der var oplæg fra ejendomsmægler, bank og rådgivende jurister.
|
Vi fik et indblik i økonomi og nogle gode råd til, hvad man kan og bør gøre, hvis man går med tanker om køb eller salg.
|
Aftenen sluttede af med en god dialog mellem oplægsholdere og os gæster, efter også at være blevet informeret om de supervigtige fremtidsfuldmagter. Det er en rigtig god ide at få udarbejdet en fremtidsfuldmagt, hvis man ikke allerede har fået lavet en.
|
Vi var enige om, at dette arrangement tåler gentagelse, så mon ikke vi prøver det igen i løbet af året?
|
Februar bød også på vinterferie-arrangement for børn og bedsteforældre i samarbejde med Bylauget.
|
|
Hvis noget skal fremhæves, må det være vores sidste fællesspisning, som var et særarrangement med temaet Tapas og Troubadour. Tapas'en var udsøgt og vores lokale troubadour Rene Smidth, gav en fremragende koncert og høstede et stort og velfortjent bifald.
|
|
|
|
|
Fredag d. 17. april kl. 18:00
|
|
Her planlægger vi Fællesspisning med temaet Tapas med vinsmagning.
|
|
|
|
|
|
Forårsmånederne kommer også til at byde på andre spændende aktiviteter. Mere om det i næste nummer af nyhedsmailen.
|
|
|
|
|
Vi har sagt det før, men gentager gerne: Tak til alle de frivillige, som gør en stor indsats for at få alt til at fungere på Liselund. Vi er superglade for indsatsen og værdsætter den virkelig.
|
|
|
|
|
|
Du er altid velkommen i haverne og til at benytte de flotte udendørs faciliteter som bålhytte, borde/bænke, grill og ikke mindst nyde de skønne omgivelser.. Det hele hører med, når du lejer stueetagen eller hele huset, og hvis ikke der er noget i kalenderen, er det muligt at benytte alle vores udendørs faciliteter kvit og frit.
|
|
|
|
|
Lidt praktisk information.
|
|
Hvis og når du lejer Liselund, er du meget velkommen til at hejse flaget, som ligger klar.
|
Vi har lavet en vejledning til brugere af Liselund, og her fremgår det bl.a. at man efterlader Liselund, som man fandt det. Det vil sige at opvasken er klaret (vi har en ekspres opvasker, som klarer en opvask på 3 minutter) og at glas, bestik og porcelæn er blevet tørret af og sat på plads.
|
Vi har fine stofduge til bordene. Dugene passer i farven til farvene på Liselund og du er meget velkommen til leje dem.
|
|
Vi har altid kølig hvidvin, øl og vand samt tempereret god rødvin klar til festlige lejligheder. Priserne er rimelige - nemlig 100,- kr. for en flaske vin og 10,- kr. for øl og vand (pr. enhed).
|
|
|
|
|
|
Fællesspisningen på Liselund har nået nye højder. Humøret er i top og snakken går.
|
Fællesspisning på Liselund er kommet for at blive. De frivillige knokler for at give alle deltagerne de bedste oplevelser. Når middagen er slut og gæsterne er gået, tages der endnu en tørn med oprydning, opvask og rengøring. Efter en skøn aften er alle glade og tilfredse, men også trætte efter mange timers frivillig indsats.
|
Det er yderst tilfredsstillende at være frivillig og med i et skønt fællesskab. Det er mit indtryk at, det også altid er en god oplevelse at være gæst til disse skønne arrangementer.
|
Som formand for Liselund Ganløse Foreningshus er det mig en kæmpefornøjelse selv at være med til disse arrangementer, både som aktiv frivillig og som ham der får lov til at byde velkommen.
|
Til disse arrangementer forsøger vi at holde prisen, så de fleste kan være med.
|
Heldigvis er vi mange frivillige og det er jeg dybt taknemmelig over. Vi gør, hvad vi kan og hvad vi magter. De fleste af os tilhører “det grå guld” og også det synes jeg er så fint. Jeg synes det er sjovt at tænke lidt over det med generationer og kan se, hvem der er kernebrugere af Liselund. Lige fra de helt unge FDF’ere og spejdere som benytter Bålhytten og haverne til teltovernatning. Konfirmationsfester hvor generationer mødes. Grundejerforeninger hvor mange generationer er sammen til generalforsamlinger. Bylauget og foreninger benytter Liselund til arrangementer og møder.
|
Alt dette blot for at sige, at jeg er stolt over, hvor meget vi sammen har gjort og fortsat vil gøre for at endnu flere vil få øjnene op for de mange gode muligheder, der er på Liselund.
|
|
|
|
|
Det var alt for nu - Husk at Liselund er skabt for at skabe og vedligeholde fællesskaber i Ganløse og omegn. Vi glæder os til at se dig og alle andre medlemmer som brugere af huset, haverne og bålhytten.
|
Med ønsket om et flot forår til alle
|
|
|
|
|