|
|
|
|
|
|
|
Herunder finder du lidt information om vores kommende arrangementer, ligesom vi også fortæller lidt om hvad der er sket i den forløbne måned. Husk at tjekke kalenderen, både for arrangementer og hvis du ønsker at leje Liselund.
|
|
|
|
|
Velkommen til sommerens første nyhedsmail
|
Vi byder velkommen til juni måneds nyhedsbrev fra Liselund. Her får du helt som vanligt en opdatering på kommende arrangementer og relevante nyheder, der kan være interessante for dig. Læs med, og hold dig opdateret om alt det spændende, der sker på Liselund.
|
Som altid holder vi åbent hus alle mandage klokken 16-18, hvor alle er velkomne til at kigge ind på Liselund. Vi byder gerne på en kop kaffe og en god snak.
|
|
Har du lyst til at lave et offentligt arrangement?
|
Så hjælper vi i bestyrelsen meget gerne med alle de praktiske detaljer. Offentlige arrangementer kan være gratis eller det kan være arrangementer, hvor der er deltagerbetaling. Vi har systemer med tilmelding, som vi meget gerne stiller til rådighed. Kontakt os gerne for mere information.
|
|
Skal det være dig, der tager initiativ til nye aktiviteter i Krearummet?
|
Rummet er klar til at blive indtaget, men vi savner aktive medlemmer, der har mod på og lyst til, i samarbejde med bestyrelsen, at få taget initiativer til aktiv brug af Krearummet.
|
|
Du er velkommen til at booke Liselund
|
Tjek vores kalender på hjemmesiden og find lige præcis den ledige dato, hvor du kan holde et privat eller et offentligt arrangement på Liselund.
|
|
Skal du holde rund fødselsdag, konfirmation, bryllupsfest, jubilæum eller har du en helt anden begivenhed du ønsker at holde på Liselund, ja så kan vi tilbyde plads op til 50 personer med alt i porcelæn, bestik og glas.
|
|
|
|
Der er sket lidt nyt på Liselund
|
|
Kommer du forbi Liselund, synes vi du ska tage et kig ind på den fine græsplæne i Kastanjehaven.
|
|
Vi har købt en robotplæneklipper, som hjælper os med at få den fineste og flotteste plæne. Det bedste af det hele er, at plænen må bruges af alle, når ikke haven er booket til arrangementer. Tjek gerne kalenderen eller kom bare forbi og gå en tur i vores flotte have.
|
|
|
|
|
Fredag d. 5. juni kl. 9:00
|
|
Grundlovsdag skal fejres på Liselund og du kan være med til at gøre dagen til en fest.
|
Traditionen tro, bydes der på kaffe og morgenbrød, når den Konservative vælgerforening i samarbejde med Liselund Ganløse Foreningshus fejrer dagen med taler. I år er Radikale Egedal inviteret med, så mon ikke snakken kommer til at gå lystigt for sig?
|
|
Vi regner selvfølgelig med godt vejr, som sædvanligt, men kik lidt på vejrudsigten og tag evt. en paraply med, hvis der kan blive brug for den. Vi kan desværre ikke alle være indenfor.
|
|
|
|
|
|
Tirsdag d. 9. juni kl. 16:30 - 18:30
|
|
Danmarks Naturfrednings Forening Egedal indbyder til åbent hus på Liselund.
|
Alle er velkomne. Både medlemmer og ikke-medlemmer. DN Egedal byder på lidt drikkevarer og mundgodt. Så hvis du har lyst til at deltage, må du meget gerne melde dig til arrangementet senest 7. juni på: egedal@dn.dk
|
|
Du må også meget gerne fortælle om dine ønsker til DN Egedals virke ved Åbent Hus arrangementet.
|
Det vigtigste med DN Egedals Åbent Hus er at høre om dine interesser for natur og miljø, og hvor du måske gerne vil være med. Alt lige fra at komme med på naturoplevelser, være aktiv, til måske at stille op til vores bestyrelse. Og DN Egedal vil gerne række ud til alle.
|
|
|
|
Ø Restaurering af fiske-gydepladser i Egedals vandløb
|
|
Ø Nye teknologier til naturobservationer
|
|
Ø Drikkevand – hvad skal der til for at beskytte det?
|
|
Ø Status for at mindske landbrugets udledning af kvælstof og CO2 – den grønne 3-part
|
|
Ø Nye frivillige – eksempler på aktiviteter, herunder ungdomsaktiviteter
|
Ø Afrunding og tak for i dag
|
|
|
|
|
|
|
Lørdag d. 13. juni kl. 10:00 -12:00
|
|
Bestyrelsen og frivillige går i haven og får gjort området omkring Liselund præsentabelt.
|
|
Der er også plads til dig, hvis du har lyst til at give en hånd med.
|
|
Vi skal have fjernet ukrudt, vandet, gjort bedene fine og måske også få gjort lidt havearbejde i Æblehaven.
|
|
Kigger du forbi, må du meget gerne tage lidt haveredskaber med.
|
|
|
|
Søndag d. 21. juni kl. 15.30 - 16.30
|
|
Fællessang på Liselund - alle er velkomne, så kom og syng med.
|
|
Maj måneds fællessang blev afholdt den 3. maj - så nu venter sommerens fællessang forude.
|
|
Vi er så heldige, at vi har fået støtte til vores fællessang via Borgerbudgettet i Egedal Kommune. Det er derfor en ekstra stor fornøjelse at kunne byde velkommen til alle, til disse skønne arrangementer. Det er med en erfaren sangvært, som guider os gennem sangene og som skaber en tryg og inkluderende ramme, hvor alle kan være med.
|
|
Vores sangværter er Ganløses lokale POPFAR, som også går under navnet Henrik Winthereik og/eller Signe Nørgaard.
|
|
|
|
|
|
Fredag d. 26. juni kl. 18:00 - 21:00
|
Fællesspisning på Liselund.
|
Som vanligt bliver der nok lynhurtigt udsolgt til vores populære fællesspisning, hvor denne er den sidste inden vi går på sommerferie.
|
|
Denne gang kommer alle på arbejde. Vi tænder op i flere store griller og sørger naturligvis for at der er rigeligt med forskellige slags kød, masser af nye kartofler, salat, kartoffelsalat og hvad der ellers hører sig til.
|
Desserten bliver en overraskelse, så når du er med på fællesspisningen, bliver spændingen udløst i løbet af aftenen.
|
|
Vi regner naturligvis med fint vejr, så vi kan være ude - alternativt dækker vi op inde i huset.
|
Øl, vand og vin kan købes til særdeles fair priser.
|
|
|
|
|
I mange weekender er Liselund udlejet til barnedåb og andre festlige begivenheder. Vi har også lagt hus flere foreninger, firmaarrangementer og konfirmationer. Det er en stor fornøjelse efterfølgende at få ros for Liselunds anvendelighed og vi siger mange tak til vores medlemmer, som lejer sig ind med forskellige arrangementer.
|
|
|
|
|
Hvis du vil vide mere om Liselund eller har lyst til at give en hånd med, er du meget velkommen til at tage fat i en af os fra bestyrelsen:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Du er altid velkommen i haverne og til at benytte de flotte udendørs faciliteter som bålhytte, borde/bænke, grill og ikke mindst nyde de skønne omgivelser.. Det hele hører med, når du lejer stueetagen eller hele huset, og hvis ikke der er noget i kalenderen, er det muligt at benytte alle vores udendørs faciliteter kvit og frit. Husk, at ønsker du at reservere haven til dit formål, skal den bestilles sammen med bookning af lokaler.
|
|
|
|
|
Lidt praktisk information.
|
|
Hvis og når du lejer Liselund, er du meget velkommen til at hejse flaget, som ligger klar.
|
Vi har lavet en vejledning til brugere af Liselund, og her fremgår det bl.a. at man efterlader Liselund, som man fandt det. Det vil sige at opvasken er klaret (vi har en ekspres opvasker, som klarer en opvask på 3 minutter, når tallerkner og bestik er skyllet af inden det kommer i maskinen) og at glas, bestik og porcelæn er blevet tørret af og sat på plads.
|
Vi har fine stofduge til bordene. Dugene passer i farven til farvene på Liselund og du er meget velkommen til leje dem Prisen for leje af dugene er 135,00 kr. pr. styk, som præcis svarer til den pris vi betaler for at få dem vasket og strøget.
|
|
Vi har altid kølig hvidvin, øl og vand samt tempereret god rødvin klar til festlige lejligheder. Priserne er rimelige - nemlig 100,- kr. for en flaske vin og 10,- kr. for øl og vand (pr. enhed).
|
|
|
|
|
Det var alt for nu - Husk at Liselund er skabt for at skabe og vedligeholde fællesskaber i Ganløse og omegn. Vi glæder os til at se dig og alle andre medlemmer som brugere af huset, haverne og bålhytten.
|
Med ønsket om en skøn sommer til alle
|
|
PS: Redaktionen holder sommerferie og næste nummer af nyhedsmailen udkommer derfor først omkring 1. august.
|
|
|
|
|