Efter 8 måneders intensiv renovering er LISELUND, haverne og bålhytten klar til brug for alle medlems-foreninger og medlemmer.
Vi synes, at ejendommens eksteriør og stueetagen er blevet 5-stjernet.
Tænk at kunne afholde arrangementer, lytte til foredrag o. lign. med op til 50 personer i byens smukkeste facilitet.
Kom med hele familien den 5. januar 2025 klokken 14 – 16, hvor vi holder nytårskur og indvielse.
Alle medlemmer er inviteret til at fejre huset og fællesskabet i byen.
Bestyrelsen er stolt og taknemmelig over al den støtte Liselund har modtaget i form af købte anparter, medlemskaber, frivilligt arbejde, sponsorater og den øvrige opbakning, som projektet har modtaget.
Medlemmer og medlemsforeninger kan nu booke lokaler på Liselund.
Man kan leje hele huset eller et af lokalerne til aktiviteter som fx foreningsliv, forsamlinger, foredrag, bryllup, barnedåb, konfirmation, møde eller til ”hjemmekontor”.
Huset er udstyret med en storskærm, lydanlæg og mikrofoner samt teleslyngeanlæg og et stærkt wifi til internetadgang.
Der er handicapadgang via terrassedøren samt et handicapvenligt toilet i stueetagen. Tjek mulighederne på www.foreningshus.dk
Kender du familiemedlemmer, naboer eller venner, der endnu ikke er blevet medlemmer, så bliv ambassadør for Liselund og anbefal dem at blive det – lige her!
Benyt QR-koden. Det koster kun 200 kroner pr. år, der er ingen forpligtigelser. Husk at tilføje e-mail.